Om Tibladin

Tibladin.dk har jeg skabt ud fra min passion for marokkansk håndværk.

Tibladin.dk har jeg skabt ud fra min passion for marokkansk håndværk. Jeg har rejst i Marokko de sidste 20 år og har fra starten interesseret mig meget for marokkansk kultur og håndværk.
Jeg har altid haft sans for indretning og elsker at omgive mig med unika, som skaber en mere personlig indretning. Jeg har lyst til at bringe dig et stykke af Marokko ud fra min fortolkning, og jeg finder og udvikler produkter med et fint marokkansk udtryk, men som passer sammen med den skandinaviske indretning. Jeg er gift med en fransk/marokkansk mand, og vi har et stort netværk i Marokko, hvilket giver mig optimale arbejdsbetingelser.
Jeg udvælger nøje mine leverandører og samarbejdspartnere. God kvalitet og bæredygtighed – i både materialer, produktion og socialøkonomi – er meget vigtige parametre for mig.

Navnet Tibladin

'Tibladin' er et berbisk ord og betyder små flade sten. Tibladin kaldte min svigerfamilie min mands barndomshjem. For mig symboliserer det de første byggesten i min forretning.

Jeg håber, at du vil lade dig inspirere i mit univers.

Ejer af Tibladin
Mette Frank Bijaad

velkommen i min shop