Slippers

Viser 1–12 af 34 resultater

Her på siden finder du et stort udvalg af marokkanske slippers, også kaldet “babouche”, til både mænd og kvinder. Det franske ord “babouche” beskriver de flade marokanske slippers, der er så bløde i læderet. En åben sko, hvor hælklappen er slået ned. Dybere sproglig og historisk forskning afslører også, at ordet er persisk af oprindelse, fra “Papush”, persisk پاپوش med “pa”, der refererer til “fod”. De marokkanske slippers har desuden også en spændende historie. Omkring det 17. århundrede blev babouche skoen populær blandt de franske hoffolk, muligvis fordi de ultra bløde såler og bløde læder symboliserede et liv med fritid, luksus og afslappelse. Efterfølgende blev babouche skoene, og slippers, forbundet med adelen, elegance og komfort. Dette lever disse flotte marokkanske slippers i sandhed også op til. De er lavet i kvalitets gedelæder, der former sig efter foden, efterhånden som du bruger dem. Marokkanske læder slippers til mænd og kvinder er perfekte både til brug indenfor i hjemmet og til en tur på terrassen eller i haven, men også til brug udendørs på en varm sommerdag eller en tur til stranden. Kombineret med et lækkert hamman håndklæde får du for alvor følelse af lækker kvalitet og Marokkansk komfort.

Marokkanske slippers har også haft en stor indflydelse på modeverdenen. I 1960’erne blev den Franske modedesigner Yves Saint Laurent helt forelsket i Marrakech. Faktisk blev byen en stor inspirationskilde for både tøj og sko for den kendte designer, der valgte at bosætte sig i byen. Han skabte et hjem, der hurtigt udviklede sig til et blomstrende socialt knudepunkt for modeeliten i hjertet af Marrakech, og som stadig kan besøges i dag. Det er en form for pilgrimsrejse for både modeelskere og arkitekter. Yves Saint Laurent er derfor at takke for, på sin måde, at have bragt de smukke Marokkanske traditioner og designs ind på den globale mode scene. 

Tibladin’s Marokkanske slippers, også kaldet babouchen, er nøje udvalgt hos samarbejdspartnere og designere i Marrakech, og er derfor dybt originale. De bliver alle farvet med naturlige farver og alle er syet i hånden og mønstrene er håndskåret i det bløde gedelæder. De fås både i simpelt blødt læder i et stort udvalg af farver, men findes også med mønstre eller palietter på. Til mænd fås også slippers med en tykkere sål i gummi, også i lækkert gedelæder. Alle disse slippers er produceret i et autentisk miljø som de gjorde det i babouchen’s oprindelse. Af den grund er de naturligvis også håndlavede, og du kan være sikker på en lækker og holdbar kvalitets sko, der kan bruges både inde og ude.