Vedligeholdelse
Bordene kan let tørres over med en fugtig klud. Hvis man ønsker, kan man også give træet lidt olie for at bringe farverne frem og holde det flotte træ ved lige.
Historien bag
Træborde med smukt håndskåret berber mønster. Bordene har et rustikt udseende med et stål-stel og flotte markeringer i træet. Man kan virkelig se at træet har haft et liv, hvor de naturligt med årene har fået revner. Det smukke berbiske mønster er omhyggeligt indgraveret i de gamle døre. De berbiske aftegninger ser man oftest i berber kvindernes udsmykninger og vævede tæpper, og de fortæller en historie om en næsten uddød kultur. De passer godt ind i ethvert hjem og tilføjer et rustikt, elegant og naturligt udtryk til indretningen. De kan bruges som sideborde ved sofaen, hvor de kan stå samlet i forskellige niveauer, men de kan også stå hver for sig og pynte på eksempelvis soveværelset eller i entreen. Udviklet i samarbejde med designer fra Marrakech.
Bordene er meget rustikke i udseendet, og har derfor både revner, åre og sprækker i træet. Det gør dem unikke og naturlige og giver dem deres helt særlige udtryk.