Vedligeholdelse
Hvis du skulle være så uheldig at få en plet på din uldpuf, så start med at støvsuge pletten. Uld er naturligt omgivet af lanolin, som lægger en beskyttende hinde på fibrene, så pletter har sværere ved at trænge ind. Kommer pletten ikke af ved dette, kan der tages en fugtig klud og duppe på pletten, endelig ikke gnide! Kan også tørrelses på renseri. Skulle vi være så heldige at der en vinterdag falder sne, så læg din uldpuf eller dit uldtæppe ud i den nyfaldne sne. Det er den mest effektive metode til at få det renset i dybden.
Fyld din puf
Det bedste er at fylde din puf med et stykke fast skum, som er skåret til, så det passer. Du kan sagtens bruge ting du har i forvejen, dyner, puder, tæpper eller hårdt sammenkrøllet avispapir. Du kan også købe skumgranulat eller bomuldsfyld til din puf. Hvis du bruger denne slags fyld, anbefaler vi, at du syer et inderbetræk eller tager et gammelt dynebetræk og putter fyldet deri, før du putter det i din puf.
Ved tilkøb kan vi også sende den med fyld af træuld – vær dog opmærksom på, at det kan støve, når du skal have det ud, hvis betrækket skal til rens.