Fjerdekoration

Hvad med at give din væg fjerdekoration, og hermed give hele rummet et lille twist med en lidt utraditionel vægdekoration, som Jujuhatten.

Viser 1–12 af 18 resultater

Utraditionel, men flot vægdekoration

Juju hatten er en smuk, eksotisk og ret finurlig, fjerdekoration til væg.  De seneste år er hatten blevet et populært indretningspiece på hoteller, såvel som caféer & restauranter, men den har også vundet indpas i det moderne, skandinaviske hjem. Det skyldes særligt dens delikate og edgy, men alligevel klassiske design, som gør den ideel til både glam, minimalistisk og skandinavisk interiør.

Måske kender du det. Vi gør os utroligt umage med at finde den rette sofa – tilpas blød og i den helt rigtige nuance af camel med et hint af sennepsgul. Vi leder gerne i månedsvis efter det perfekte spisebord i rustik genbrugstræ eller trendy marmor, samt de ligeså perfekte stole med det behagelige ryglæn i en passende højde.

Men hvad med din væg?

Ofte er vores vægge en overset del af boligindretningen. Vi tænker ikke altid over, hvor stor en forskel en vægdekoration kan gøre. Eller også glemmer vi bare at udforske de mange muligheder, der reelt er for at skabe anderledes og unikt vægpynt. Vi kan have mange ambitioner om, hvordan vores vægge skal udfyldes på personlig vis, men måske uden rigtigt at vide, hvad der taler mest til dig. Af den grund ender vi som regel med at ty til det, der trender lige nu og her.

Der er da også mange overvejelser  at gøre sig omkring vægpynt – og din boligindretning i det hele taget. Det er selvfølgelig vigtigt at pointere, at boligindretning, inklusiv vægdekoration, er en smags-sag, og at vi derfor ikke kommer med nogen definition på god stil. Men ønsker du at blive lidt klogere på egen smag, så er det altid et godt udgangspunkt at tænke over hvilken stemning, du ønsker at skabe i dit hjem?

Som vægdekoration pynter en Juju hat på skønneste vis og kan let sammensættes med andet vægpynt som spejle og plakater. Ved at vælge vægpynt, som er domineret af runde former, bliver din vægudsmykning også mere ”blød”, end hvis du udelukkende indretter med kvadratiske former. Her er en Juju-hat netop en fin måde at få de runde former op på væggen.

Som mange andre afrikanske kulturer har Bamileke-folket været igennem tysk kolonisering i slutningen af 1900-tallet, samt voldelig og dominerende fransk og britisk besættelse i begyndelsen af det 20. århundrede. Men selvom de mange års kamp for uafhængighed unægteligt har sat sit præg på det afrikanske folk og deres kultur, så er mange af Bamileke-folkets traditioner velintakt og videreføres fra generation til generation som en smuk kilde til kulturel identitet og historisk stolthed.

Kombinationen af styrke, ynde, velstand og festivitas kan siges at definere royale ceremonier, inklusiv dem af Bamileke-folket. Denne sammensmeltning af superlativer kommer blandt andet til udtryk i deres “fjer-kongekrone”. Som gældende for størstedelen af Bamilke kunst, så skabes Juju-hatten specifikt til brug ved royale fester eller ceremonier, hvor den bæres af de kongelige, og ofte sammen med en dyremaske, hvor elefant- og leopardmasker er forbeholdt kongen og bestemte medlemmer af stammen.

I dag er det stadig usikkert, hvor navnet juju egentligt stammer fra. Efter ordet poppede op i slutningen af 1700-tallet blev det hurtigt et yndet udtryk hos europæerne, når de refererede til vestafrikanske religioner og deres healere, som netop blev kaldt juju-mænd. Det er muligvis denne definition af ordet, der er passeret videre til Bamileke-folkets juju hat.

De to mest velsmurte teorier, rent etymologisk, indebærer at juju enten er en afledning af ordet djudju brugt af Hausa-folket i det nordlige Nigeria til at betegne en ond ånd, eller stammer fra det franske joujou, som betyder legetøj. Gennem årene er ordet blevet mere velbevandret og er i dag blandt andet navnet på et cigaret-mærke og defintionen på en nigeriansk musikgenre.