Hammam håndklæder

Hammam håndklæder er både smukke og funktionelle. De seneste år har de traditionelle Hammam håndklæder fra Marokko for alvor indtaget mode og indretnings scenen, hvor de farverige og stilfulde håndklæder, der også kan bruges som tæpper og plaider, er blevet utrolig populære både i og udenfor hjemmet. Ofte ser man hammam håndklæder fra Tyrkiet, hvor de er masseproduceret og ofte bliver lavet på maskiner i en billigere og mindre holdbar kvalitet, men hos Tibladin har vi kun håndvævede hammam håndklæder fra Marokko.

Filtrer

Viser alle 9 resultater

  • 349,00 kr.
  • 349,00 kr.
  • 349,00 kr.
  • 399,00 kr.
  • 499,00 kr.
  • 499,00 kr.
  • 199,00 kr.

Viser alle 9 resultater

Historien bag

De klassiske marokkanske håndklæder får deres navn fra de traditionsrige hammam bade i Marokko, hvor de bliver brugt af besøgende som håndklæder og tæpper. Hammam badene er en stor del af kulturen i Marokko. De fungerer som et kombineret dampbad og offentligt bad. Her kan man komme ind og slappe og få en behandling i dampbadet, hvor huden bliver skrubbet med bodyscrub og renset med ægte marokkansk hamam sæbe. Man kan ovenikøbet også få massage, så man går derfra afslappet og med en fornemmelse af velvære og luksus. Her vil man i løbet af behandlingen bruge hammam håndklæder, og med dem i dit hjem og som en del af din indretning kan du derfor bringe den marokkanske hammam stemning til Norden.

De Marokkanske hammamhåndklæder er alle håndlavede og håndvævede i 100% bomuld. De sikrer en høj kvalitet og et flot design, og det er muligt at virkelig værdsætte det imponerende håndværk der ligger bag hvert håndklæde. Tæpperne / håndklæderne er desuden også farvet i et stort udvalg af flotte farver. Der findes både mere nedtonede og simple udgaver af det klassiske Marokkanske hammam håndklæde, hvilket er perfekt til det stilrene, Skandinaviske hjem, men du kan også få hammam håndklæder i et hav af smukke, spændende farver og nuancer. Der er noget for enhver smag og stil.

Et udvalg af håndklæderne er lavet i et kvindekooperativ syd for Marrakech. Her arbejder 160 kvinder med smukt og traditionelt berbisk håndværk. Håndklæderne / tæpperne er lavet i hånden af kvinderne, der gennem arbejdet kan forsørge dem selv og deres familier. Arbejdet på kvindekooperativet har også forbedret levestandarten i den lille landsby, og det er et samarbejde jeg finder stor værdi i.

I designfasen har vi hos Tibladin arbejdet tæt sammen med en designer i Marrakech, hvor målet har været og kombinere den unikke Marokkanske stil med Skandinavisk simplicitet og elegance. Resultatet er et alsidigt produkt, der kan bruges både som sengetæppe, plaid, og håndklæde. Hammam tæppet er også perfekt til at have med på stranden, hvor man både kan ligge på det eller bruge det som en flot sarong.

Hos Tibladin har vi et stort udvalg af hammam håndklæder, der kan passe ind i enhver smag og stil, da farverne og designet varierer meget afhængig af den enkelte style. Jeg holder personligt rigtig meget af tekstiler i fine, bløde farver. Et tæppe / håndklæde i, for eksempel, blålige farver passer også perfekt til en tur på stranden, hvor håndklædet både kan bruges til at tørre sig, men også til at ligge på i solen. Håndklædernes høje kvalitet gør at de suger godt, da de er vævet utrolig fint. Det gør dem ideelle både til hjemmet, til ferien og til stranden. Vi har også håndklæder i forskellige tykkelser, hvilket afhænger af vævnings metoden og processen.

Perfekt som gave

Hammam håndklæderne er også perfekte som en lille gave – enten som en værtindegave eller fødselsdagsgave til både ham og hende. De kan også bruges på børneværelset, både som tæppe i senge eller til at tage om sig, hvilket også gør hammam håndklæderne til en god barselsgave eller fødselsdagsgave til de helt små.

Du kan også finde farverige hammamhåndklæder hos Tibladin. I en let kvalitet der ikke fylder eller vejer meget og som er perfekte til at have med på farten. Disse hammamhåndklæder findes i mange forskellige farver. De tørrer lynhurtigt hvilket er praktisk når du skal hjem fra træning, fra stranden eller fra svømmehallen, at du ikke skal slæbe på et helt vådt og tungt håndklæde.

Håndklæderne tørrer kroppen rigtig godt. For at få en optimal tørreevne, anbefaler vi at lægge håndklædet i blød i iskoldt vand et par timer før vask. start ved 30 grader i den første vask i maskinen og derefter kan du vaske håndklædet ved 40 grader. Dette sikrer at de håndvævede fiber ikke får et for stort chok og ikke trækker sig sammen og du bevarer den smukke vævestruktur.