beni Ouarain tæpper

Er Beni Ouarain tæpper sarte?

Hvordan renser man og vedligeholder dem?

Er de lyse Beni Ouarain tæpper sarte?

Jeg får ofte spørgsmålet: er det ikke utroligt sart at have sådan et lyst tæppe – jeg har jo hund og børn? De tanker havde jeg selv. Jeg havde i mange år forsvoret, at vi skulle have et hvidt Beni Ouarain-tæppe. Jeg kunne ikke overskue tanken om, hvor sart det ville være, og hvor ærgelig jeg blev, når der kom en plet. Disse tanker blev gjort til skamme efter, vi fik et lyst Beni Ouarain-tæppe under vores spisebord. Der er blevet spildt lidt af hvert fx kylling med gurkemeje og safran – det værst tænkelige! – men det var faktisk ikke noget problem. Pletten kunne fjernes ved støvsugning og med lunkent vand, og man kan slet ikke se den.

Uld i højeste kvalitet

Det korte svar er altså – Nej, Beni Ouarain tæpper er faktisk ikke sarte. Men hvordan kan det være? De er jo lyse, nogle gange helt hvide. Svaret ligger blandt andet i ulden, der bliver brugt til tæpperne.

Mange af de marokkanske berberstammer, herunder Beni Ouarain-stammerne, har levet forholdsvist isoleret frem til sen moderne tid. Her har de i århundrede avlet på en ældgammel fårerace, som giver den fineste uld i absolut topkvalitet.

Ægte Beni Ouarain-tæpper er lavet 100% af denne højkvalitets-uld, som med sit naturlige indhold af lanolin danner en beskyttende hinde på ulden. Lanolin er det fedtstof, som beskytter fårene mod vind og vejr, og det er således også med til at beskytte dit tæppe. Pletterne har simpelthen svært ved at trænge ind.

Køber man et kopitæppe, er der formentlig brugt dårligere uld og/eller anden form for garn, som er mere modtagelige overfor farvning. Det kan derfor godt betale sig at give lidt mere for et ægte Beni Ouarain-tæppe.

Hvis man ønsker et mere overraskende look på væggen, vil disse JuJu hats passe perfekt ind. De kan købes på shoppen Tibladin.dk og koster 1200 DKK.

Jeg synes, de er fantastiske og giver det fedeste look! Men jeg må hellere lade være med at bruge dem i soveværelset og lade dig kunne købe dem i shoppen, indtil jeg er sikker på at coronakrisen er overstået, så jeg kan få fat i nogle flere.

Sådan fjerner du pletter fra dit Beni Ouarain tæppe

Det kan næsten ikke undgås, at der spildes noget tæppet på et tidspunkt. Er uheldet ude, er der nogle ting du kan gøre:

  • Støvsug først området, hvis det ikke er en væske, der er spildt. Vær sikker på at alt er støvsuget op, så du ikke arbejder noget ind i tæppet.
  • Brug en hårdt opvredet klud med lunken vand til at trykke på pletten og vride mod højre (ikke frem og tilbage).
  • Hvis det ikke fungerer med lunkent vand, så kan du bruge samme teknik med en hårdt opvredet klud fra vandt med et rensemiddel specifikt til uld.
  • Hvis alt dette glipper (hvilket det sjældent gør), så kan du tage tæppet til renseri, hvor det skal tørrenses.

Løbende vedligeholdelse af dit Beni Ouarain tæppe

Det er en god idé at støvsige tæppet ca. en gang om ugen, da det får fibrene/luven til at rejse sig igen.

Derudover ryst tæppet udendørs ca. en gang hver 14. dag.

Rens dine tæpper i sneen: ved første snefald lægger jeg altid mine Beni Ouarain-tæpper ud i sneen med luven nedad. Det skal dog ikke være våd sne/tøsne, da tæppet vil blive decideret vådt. Efter 15-30 minutter i sneen tager du dit tæppe indenfor igen, hvor det kan tørre på gulvet eller hænge til tørre over noget.

Hvorfor vælge et ægte lyst Beni Ouarain tæppe

Først og fremmest er de super flotte og unikke, og hvert tæppe er håndlavet med hver sin historie. De er utroligt lækre og bløde, og meget komfortable at sætte fødderne på.

Derudover er det lettere at tilsætte et lyst tæppe til din indretning, end det er tilfældet med mørke. De mørkere tæpper skal helst matche noget andet i rummet, og er noget mere dominerende. Lyse tæpper er derimod knapt så fremtrædende, men perfekte til at lyse et rum op, ramme områder ind fx et spisebord eller sofagruppe eller skabe karakter i et rum uden at være for dominerende.

Jeg elsker simpelthen Beni Ouarain-tæpper! Og vi har lige fået en masse hjem i shoppen. Klik her for at se de fine tæpper. 

Gratis fragt

v/køb over 499 kr.

Levering

inden for 1-3 hverdage

Brug for hjælp?

Ring på tlf.: 31 40 55 00

Skriv til os

info@tibladin.dk