Sådan vælger du det rigtige tæppe

Sådan vælger du det perfekte tæppe til dit hjem

berber vintage tæppe

Sådan vælger du det rigtige tæppe til dit hjem

 

Tæpper skaber hygge, er gode for akustikken, varmer fødderne og kan være med til at skabe indramning i et rum, men hvordan vælger du lige det helt rigtige tæppe til dit hjem? At finde et tæppe til dit hjem, kan være en lige så svær øvelse som at vælge kunst til væggene. Det helt rigtige tæppe kan virkelig højne et rum og give det helt rigtige udseende, du ønsker, mens det forkerte tæppe kan synes som en klods i rummet, der ikke rigtig kan finde sin plads.

Her er et par tips til hvilke spørgsmål, du skal stille dig selv inden, du går på tæppejagt:

  1. Hvilket formål skal tæppet have? Skal det være funktionelt, altså enten give varme, give bedre akustik eller afgrænse et rum? Eller er det et tæppe, der skal binde din indretning sammen og sprede hygge?
  2. Hvor i boligen har du brug for et tæppe og er der flere steder, du kunne bruge et tæppe og på den måde skabe en sammenhæng i din indretning?
  3. Hvor stort skal dit tæppe være?
  4. Har du præferencer for hvilke materialer, der skal være brugt?
  5. Skal tæppet være med lang- eller kort luv?
  6. Skal tæppet være afdæmpet i farverne eller skal der være fuld skrald på farverne?

 

Når du har fået klarlagt ovenstående spørgsmål, kan din tæppejagt begynde!

Beni Ouarain tæppe 156x260
mand på væv
marokkanske tæpper

Oftest er vi tilbøjelige til at springe ud i IKEA, ILVA eller et eller andet tæppeland, hvor udvalget er stort og målene standardmål. Men jeg kunne godt tænke mig at udfordre dig lidt i den tankegang. Når vi taler om kunst, om det er vægkunst eller tæppekunst, så er der ikke meget charme ved at vælge fabriksfremstillede og masseproducerede varer. Det er ikke kunst. Når du vælger unikke værker, så viser det en vis standard i din indretning. Det viser, at du omfavner kunsten, at du har taget stilling til-, og har respekt for den kunstneriske proces og den person, der står bag kunsten. Det bliver ikke blot et tæppe, men et kunstværk, hvor der kun findes netop dette tæppe i hele verden. Det indtager sin plads i din indretning og bliver utrolig personligt og kan skabe den hygge, som du netop søger i din indretning. Dit hjem er din oase og din indretning skal afspejle, hvem du er, og netop ved personlige valg og unika, kan du få skabt dig en bolig, hvor du føler dig hjemme og som får dig til at slappe af.

Tæpperne hos Tibladin er alle håndvævede af berbere. Det er et utrolig smukt håndværk og hvert tæppe tager månedsvis at væve. Udtrykket i hvert eneste tæppe er forskelligt og indeholder en historie, som berberstammen udtrykker igennem kunsten. Standardmål findes ikke og derfor vil du også opdage, at mange af målene er lidt sjove i det. Det hedder måske ikke 150×200 cm men 154×217, og det er her fleksibiliteten kommer ind. Det er charmerende, at ikke alt er helt perfekt. Med et håndvævet tæppe, vil der være små skønhedsfejl – faktisk er traditionen, at der mindst skal være én skønhedsfejl i tæppet, da berberkvinderne ellers mener, at det bringer uheld.

Hvilken størrelse skal mit tæppe have?

Når du skal tage mål til dit tæppe, er der flere måder at gøre det på. Tager vi fx. tæppet til sofahjørnet, kan du enten vælge 1. et tæppe, der passer i indhakket i din hjørnesofa eller 2., der går ca. fra kant til kant på din sofa eller 3., du kan vælge at lade tæppet gå ind under sofaen. At lade tæppet gå ind under sofaen kan være praktisk, da det ofte ligger lidt mere fast, men det kan også være flot at have en lille kant hele vejen rundt om tæppet, som grænser op til sofaen. Vælger du at lade dit tæppe gå ind under sofaen, er det flottest, hvis et godt stykke af tæppet går ind under og ikke kun få cm. Du kan også vælge at sætte din sofa langt ind på tæppet, så der er tæppe hele vejen rundt om sofaen. Denne måde er god, hvis du ønsker at indramme sofaområdet.

Skal dit tæppe ligge under spisebordet, skal du helst vælge et tæppe, hvor stolene står indenfor tæppet, når de er sat ind til bordet. Når du sidder på stolen og den er skubbet ud, er det ok at de bageste ben ikke rammer tæppet. I hver ende af spisebordet er det pænt, hvis der er lidt ekstra tæppe i forhold til længden af bordet. Det behøver dog ikke være mere end 20-30 cm. Hvis du har meget plads i rummet, kan du vælge et stort tæppe, hvor tæppet går godt ud over bordet og hvor stolens ben er indenfor tæppet, selv når de er trukket ud. Denne løsning kræver ofte meget plads. 

Skal dit tæppe ligge i soveværelset, er det smukt, hvis tæppet ligger ud for fodenden af sengen og går fra kant til kant eller midt i rummet. Skal tæppet være under sengen, er det pænest, hvis det når et godt stykke ud fra hver side af sengen, så man træder ud på noget blødt. 

En lang løber kan bruges til enten af opdele rum eller i en lang gang. I den lange gang behøver tæppet ikke fylde hele længden af gangen og efterlad gerne som minimum 15 cm i hver ende, så det ikke rammer dørtrin og efterlad også gerne lidt plads i siderne, så det ikke grænser helt op til væggen. På denne måde vil gangen synes større og give en bedre rum fornemmelse.

uldtæppe
Marokkansk håndvævet beni ouarain tæppe, liggende under et spisebord
Marokkansk håndlavet Beni Ouarain tæppe i hvidt med sorte dekorationer oven på
Marokkansk håndvævet beni ouarain tæppe, liggende under et sofabord i en stue

Hvilket formål skal dit tæppe have?

Skal dit tæppe forbedre akustikken i et rum, give varme til fødderne og skabe en hyggelig stemning, så vil et Beni Ouarain tæppe være et oplagt valg. Et Beni Ouarain tæppe er i 100 % kvalitetsuld i naturlige farver. Tæpperne bliver traditionelt brugt hos berberstammerne som varmt underlag, der hvor de sover i beduinteltet. Traditionelt er tæppet lyst med sorte rombeformede aftegninger. Hos Tibladin har vi både de helt traditionelle Beni Ouaraintæpper i flere størrelser og Beni Ouaraintæpper med forskellige farver. Her er der altså en god chance for, at du kan finde netop det vamsede tæppe, der netop passer i din indretning. Denne type af tæpper er virkelig gode til at varme fødderne og er samtidig rigtig gode til at forbedre akustikken i et rum. Det er det helt rigtige tæppe, hvis du ønsker en varm og hyggelig stemning. Tæpperne kan bruges de fleste steder i huset. De er fantastiske i et sofahjørne, hvor du pludselig vil opdage, at du får lyst til at sætte dig på gulvet. Med et Beni Ouarain tæppe får du pludselig skabt dig et ekstra rum i dit sofa hjørne. Tæpperne bruges også under spisebordet og i soveværelset – enten for enden af sengen, foran din skabsvæg eller i hver side af sengen. Der er ikke noget bedre end at træde ud på et blødt, varmt tæppe, når du vågner.

Prøv også at læg et blødt Beni Ouarain tæppe i børneværelset, og se hvordan dit barn vil indtage gulvet som legeplads uden at få kold numse. Det hygger og varmer og tager også noget af larmen fra legen.

boucherouite tæppe

Ønsker du et tæppe, der kan skabe en WOW effekt og give en farveklat i rummet, så er Boucherouite tæpper et meget oplagt valg. Et Boucherouite tæppe er en form for kludetæppe. Her benyttes alle mulige former for resttekstiler, det kan være stykker af stof, tøj, puder osv., der ikke længere har et liv i nuværende form, som rives i små stykker og håndknyttes ind i et tæppe og helt personligt kunstværk. Boucherouitetæpperne blev oprindeligt brugt af berberstammerne til at dække de finere siddemøbler og til at give et blødere underlag på kamelryg. I dag har Boucherouite tæpper fundet vej til de mest trendy indretningsenthustiaster, og du vil se dem brugt i mange boligmagasiner. Et Boucherouite tæppe kan virkelig give din indretning karakter og passer utrolig godt med den skandinaviske stil, som ofte er farveløs og strømlinet, hvor et boucherouite tæppe giver dig en farveklat i din indretning og kan binde det hele sammen. Jeg plejer at rådgive mine kunder til at være åbne, når de kigger på Boucherouite tæpper, og vælge ud fra, hvad du godt kan lide og ikke så meget, hvad der lige passer til indretningen. Et Boucherouite tæppe vælger selv sin plads i hjemmet og måske har du købt et tæppe, der var ment til et bestemt rum, men så viser det sig, at det passer bedre et helt andet sted. Altså et Boucherouite tæppe er kunst, og man vælger jo heller ikke kunst udefra, hvad der passer til ens sofa. Du kan let binde din indretning sammen, ved at finde pynteting, puder, plaider, lamper osv., der har en af farvetonerne som du har i tæppet. På den måde vil det ikke se rodet ud. Et Boucheruote tæppe kan du både bruge på gulvet, og du kan også hænge det på væggen. Vægtæpper er kommet frem i indretningen igen og bryder med den traditionelle form for vægdekoration. Det giver farve, karakter og så er det fantastisk til at forbedre akustikken.

Elsker du vintage? Så skal du vælge et smukt gammel berbertæppe. Her får du smukke kunstværker, gamle tæpper med masser af historie. Det er et raffineret valg, der virkelig giver din indretning et skub. De kan både bruges som gulvtæpper og som vægtæpper og giver en god blanding af hvad Boucherouite og Beni Ouarain kan. De giver dig både farve og varme. Et smukt valg til din indretning.

uldtæppe_closeup billede

Uldtæpper hos Tibladin er en kollektion af det mere tidløse tæppe. Alle håndvævede i et kvindekooperativ og viser den perfekte harmoni mellem den skandinaviske stil og det marokkanske håndværk. Her er der virkelig lagt mange timer i vævningen, og der eksperimenteres med forskellige vævemetoder i den lækreste kvalitetsuld.

Tæppet til dig som ønsker kvalitetshåndværk, men i en mere skandinavisk stil. Tæpperne er i lyse og grå nuancer og passer ind i de fleste hjem. De forskellige vævestrukturer i tæpperne er lækre at gå på med bare fødder og har en nærmest zoneterapeutisk- og dynamisk 3-D virkning. De forskellige vævestrukturer skaber et patchwork i designet og giver dig et tæppe, du aldrig har set før.

Hos Tibladin, står vi altid klar til at vejlede dig om dit nye tæppe. Der er fuld returret på tæpperne, så du kan med god ro bestille det hjem, og returnere det igen, hvis ikke det passer. Jeg plejer at sige, at man ikke kommer videre i at tæppekøb, før man får det prøvet af og set det fysisk i sit hjem. Måske finder tæppet selv vej til sin rette plads hos dig! Du har jo valgt et unika kunstværk.

Gratis fragt

v/køb over 499 kr.

Levering

inden for 1-3 hverdage

Brug for hjælp?

Ring på tlf.: 31 40 55 00

Skriv til os

info@tibladin.dk