vegetartagine

Vegetarisk Tagine

Grøntsagstagine til 6-8 personer

Forberedelse: ca. 30 minutter.

Stegetid: ca. 2 timer.

Lækker Vegetarisk Tagine

Marokkanske tagines er ofte med lammekød, fisk, kylling eller oksekød. Men der laves også ofte vegetariske alternativer. Her er mit bud på en grøntsagstagine, som indeholder nogle af de mest brugte grøntsager i Marokko, toppet med friske krydderurter, som ligeledes er meget brugt i de marokkanske tagines.

Du kan også sagtens bruge andre grøntsager end dem jeg har nævnt her.

Ras el hanout
Marokkansk vegetar tagine

Det skal du bruge

  • Ét taginefad – kan købes her.
  • 3 squash (evt. mix af gul og grøn)
  • 4 kartofler
  • 2 søde kartofler
  • 3 gulerødder
  • 1 aubergine
  • 3 løg
  • 5 fed hvidløg
  • 4 modne bøftomater (skiveskårede)
  • Friskhakket persille
  • Frisk koriander (kan undlades)
  • Ét glas grønne eller sorte oliven
  • 1 stort glas grøntsags-boullion (én bouillon-terning)
  • 1 glas kogt vand med opløst safran

Krydderier:

  • ca. 2-4 tsk. Ras el hanout (kan købes eller laves selv – klik her for opskrift på ras el hanout)
  • en knivspids safran
  • friskrevet ingefær
  • ca. 2-4 tsk. stødt gurkemeje
  • ca. 2-4tsk. stødt kanel
  • ca. 2-4 tsk. stødt spidskommen

Fremgangsmåde

Klargøring:

  1. Steg løg og hvidløg på en pande med lidt olie ved lav varme, så de bliver let karameliserede.
  2. Skær auberginen i skiver og steg dem på panden, så de tager smag.
  3. Skræl gulerødder, kartofler, søde kartofler.
  4. Squash og gulerødder skæres i stave. Kartofler halveres (hvis de er små). Søde kartofler skæres i samme størrelse som de normale kartofler. Tomater skæres i skiver.
  5. Nu skal kartofler, gulerødder, squash og sødekartofler lægges i en “marinade”. Her har jeg bedst erfaring med at lave en lille skål til hver grøntsag.
  6. Lav en marinade af vand, så det dækker grøntsagen, ét hvidløg , lidt ingefær (helst frisk) og en teske gurkemeje (stødt).
  7. Læg squash, kartofler, gulerødder, sødekartofler i hver sin skål og lad trække i ca. 15 minutter.

Samling:

Nu skal vi have samlet taginen, og her skal vi starte med de grøntsager, som skal have længst tid. Mellem lagene skal du tilføje krydderierne – skru op og ned for mængden alt efter hvor krydret, du ønsker grønsagstaginen.

  1. Drys krydderier: ras el hanout, gurkemeje, kanel og spidskommen mellem hvert lag. Drys med stødt ingefær, hakket persille, et en knivspids peber og evt. en knivspids salt. For lidt spice kan du tilføje noget chili.
  2. I bunden lægges først kartofler, så sødekartofler og så gulerødder. Læg dernæst squash, den skiveskårne letristede aubergine og til sidst tomatskiver på toppen.
  3. Hæld bouillonen og safranopløsningen over taginen og lad simre ved lav varme (hvis komfur) eller sæt den i ovnen på 160 grader i et par timer.
  4. Tjek til den jævnligt og tilføj eller fjern væde, så det passer. Væden skal gerne gå ca. til kanten. Men nogle grøntsager afgiver meget vand, og væden skal helst ikke gå ud over kanten.
  5. 10 min inden servering tilsættes oliven.
  6. Server med bulgur eller couscous og top med frisk persille og koriander

Velbekomme!

Når du har prøvet denne grøntsagstagine kan du prøve en af mine andre opskrifter på tagine. Find dem her.

Hvis du vil vide mere om taginens oprindelse, så læs med på mit blogindlæg om dette. Her finder du bl.a. en oprindelig tagine-opskrift fra 1200-tallet. Læs det her.

Grønt tagine fad
Tagine fad med mønster på opdækket bord
Gratis fragt

v/køb over 499 kr.

Levering

inden for 1-3 hverdage

Brug for hjælp?

Ring på tlf.: 31 40 55 00

Skriv til os

info@tibladin.dk